Værløse - Herlev IF   3 - 4

Det blev noget af en målrig affære at kikke på. Det skal siges at Værløse kun kunne stille med 12 mand hvoraf 2 var nye. og kun havde trænet med holdet i en uge. I første halvleg bliver tilmed Thomsen skadet og må udgå - vi håber ikke det er virkeligt slemt, men han skal lige en tur ind over skadestuen. Vi er for tiden virkelig hårdt plaget af skader på holdet, hvilket gør at vi næsten ikke kan stille hold til kampe samt ikke får trænet meget samlet. Vi håber vi bliver nogenlunde klar til grus-turneringen, der starter op 31. jan. men tiden må vise det. På trods af at Herlev kom med et rigtigt godt hold (med et par lidt store årg. 93) var Værløse meget godt med i starten og kom da også til et par chancer, Men Herlev fik spillet sig mere og mere ind i kampen og set over hele halvlegen var det Herlev der var bedst. Vi havde i dag virkelig problemer i vores forsvar der ellers normalt virker godt, men i denne kamp var der mange misforståelser og manglende opbakning for hinanden. Det skal dog siges at vi havde nye Kristian Wennevold i venstre side, der ikke før rigtigt har prøvet at spille i forsvaret, hvilket godt kunne ses vedr. det placerings mæssige, men han klarede sig godt op af banen. Der er dog en del at øve sig på endnu. Der blev også lavet en del personlige fejl på både midtbanen og i angrebet, med bolde der uden at være presset blev skudt enten ud over sidelinierne eller for dybt i banen uden chance for at kunne nås. Det gjorde det noget lettere for Herlev at kunne styre kampen. I anden halvleg efter at Thomsen var udgået udstiller vi virkelig os selv med mange fejl der gør det let for Herlev at komme på hele 0-4 - først ved et indlæg hvor ingen dækker op, så dribles der bare igennem uden at nogen virkelig søger bolden, hvilket gentaget sig ved målet til 0-3, og sidst er det en af de "store" der fra egen banehalvdel tager 3-4 driblinger uden at nogen virkelig går til ham og halvt inde på vores banehalvdel sender et højt skud ind i kassen til 0-4 og der er kun spillet 25". Jeg ved ikke om det er Herlev der slapper lidt af eller det er Værløse der nu viser at de vil være med, men kampen ændre sig fuldstændigt og det er nu Værløse der begynder at spille fodbold og i det 30" gør Casper det til 1-4 på forarbejde af Kristian W. og kort efter er det Søren der kører igennem Herlev's forsvar og scorer med venstre til 2-4 og i det 34" bliver det 3-4 på mål af Casper og i denne periode er Herlev helt rundt på gulvet, men Værløse kom alt for sent i gang så det ender med de 3-4. Vi har klart en del at arbejde med, hvis vi skal være klar til foråret, men lad så se hvad der sker når de der er skadet begynder at vende tilbage, og så er der bare at håbe at vi nu har haft vores del af de skader der kommer. Den anden nye spiller Kasper R fik i angrebet vist moment vis gode ting, med et par rigtig gode indlæg og generelt en god arbejds indsats, men skal lige lære de andre at kende. Vi må nu se hvad vi kan stille med i næste week-end, og så glæde os over at det var en træningskamp vi tabte, og ikke vigtige point.

 

Fidusen :

Der blev ikke stemt om denne

Alle Drenge 1's resultater:

 

Trænings, pokal eller turneringskampe kan ses under linket kampe.

 

(for sæsonen 2004-2005, 2005-2006 og 2007-2008 kik under arkiv)

Lidt billeder fra kampen

©2009 Rino Hansen  - 11. januar      Fodbold med glæde